Vi tilbyder rundvisninger på vores renseanlæg og på Fredensborgværket (vandværk) i dagtimerne. Tilbuddet er primært for skoleklasser og andre større grupper. Rundvisninger på renseanlæg og vandværket kan bookes til grupper af skolebørn (fra 4. klasse) og voksne.
Besøg et renseanlæg
- Hvad sker der på et renseanlæg?
- Hvordan ser spildevandet ud, når det er renset?
Det kan du få svar på, når du besøger os på et af vores renseanlæg. Vi tilbyder nemlig gratis rundvisninger på renseanlæg i dagtimerne.
Besøg et vandværk
- Hvor kommer drikkevandet fra?
Du kan også få en rundvisning på vores vandværk Fredensborgværket, som leverer drikkevand til den østlige del af Skanderborg. På vandværkerne bliver grundvandet filtreret, iltet og analyseret, inden det bliver pumpet ud som drikkevand. Vi tilsætter ikke klor eller andre kemikalier til vandet. Læs mere i folderen her.
Begge tilbud er primært for skoleklasser og andre større grupper på max. 30 personer. OBS! Book gerne din rundvisning 14 dage før.
Vores renseanlæg
Skanderborg Forsyning driver i dag fem renseanlæg, hvilket omfatter følgende:
- Centralrenseanlægget, Skanderborg (Døjsøvej 1)
- Skovby Renseanlæg (Præstbrovej 30)
- Ry Renseanlæg (Silkeborgvej 36)
- Hørning Renseanlæg (Brogårdsvej 6)
- Gl. Rye Renseanlæg (Engvej 5B)
På renseanlæggene bliver vandet filtreret og renset, inden det bliver ledt ud i naturen som rent spildevand. Se mere om renseanlæggene her, hvor du også kan læse mere om, hvordan vi renser spildevandet. Læs også mere i folderen "Hvad sker der på et renseanlæg".
Vandets værdi
Vand er en af de vigtigste råvarer, vi mennesker har. Derfor synes vi, at drikkevand og spildevand er både meget vigtigt og meget spændende.
Det er en videnskab at sørge for rent vand i hanerne og rent spildevand til naturen, og vi deler gerne vores viden med skoleelever og studerende. Både fordi, vi gerne vil være med til at uddanne fremtidens forbrugere, der har fokus på miljø og bæredygtighed - og fordi vi hellere end gerne vil dele vores passion for vand.
Skal vi komme på besøg?
Hvert år besøger vi skoleklasser, som vi fortæller om vores arbejde, og vi deltager også i forskellige arrangementer rundt i kommunen. Så hvis du ønsker at få besøg af os, så ring på tlf. 87 93 93 93 for at høre mere om dine muligheder.