Meget lave nitratniveauer i vores drikkevand
Måske har du læst eller hørt nyhederne om, at der nogle steder i landet er høje niveauer af nitrat i drikkevandet.
På vores fem vandværker i hhv. Skanderborg, Stilling, Gram, Herskind og Voerladegård har vi heldigvis et meget lavt indhold af nitrat.
På graferne nederst på siden kan du se, at på 4 ud 5 vandværker er niveauerne så lave, at de faktisk ikke kan måles. Og så lave, at selv hvis grænseværdien bliver sat helt ned til 6 mg/l, som der er tale om lige nu, så ligger vores vand stadig langt under grænsen.
På graferne kan du se udviklingen over de sidste knap 20 år. Den røde streg i toppen markerer den nuværende grænseværdi på 50 mg/l.
Godt 50 gange om året tager vi prøver af vores drikkevand, som sendes til analyse på et laboratorium. Prøverne indsamles både fra vores boringer, fra vandværkerne og fra forskellige steder rundt i forsyningsnettet – også ude hos forbrugeren.
Hver enkelt vandprøve bliver analyseret for indhold af en lang række forskellige stoffer, herunder nitrat.
Læs mere om vores vandkvalitet og analyser her.
Dyk ned i vandkvaliteten
Du kan altid finde resultater fra vores seneste vandanalyser fra alle fem vandværker via GEUS' hjemmeside.
Fredensborg Vandværk
Stilling Vandværk
Gram Vandværk
Herskind Vandværk
Voerladegård Vandværk