Værd at vide om overløb

Denne video forklarer hvad overløb er, og hvorfor de finder sted.

Spørgsmål og svar om overløb

HVis du vil vide mere om, hvad overløb er, kan du klikke på spørgsmålene og svarene nedenfor. 

Viden om overløb

Overløb er en nødvendig sikkerhedsforanstaltning, der aflaster kloaksystemet, når det bliver belastet af store regnskyl. Ved hjælp af overløb undgår man, at regnfortyndet spildevand bliver presset tilbage i systemet, og derved op i huse og kældre, når kloakken ikke kan håndtere mere vand.

Overløb foregår ved, at såkaldte overløbsbygværker leder regnfortyndet spildevand ud i et vandløb eller en sø, når der er pres på systemet - i stedet for at lede det til et renseanlæg. Overløbsbygværket har en mekanisk rist installeret, som fjerner grovere dele fra spildevandet, inden det ledes ud.

Spildevand fra overløb er altid kraftigt fortyndet, idet overløb kun forekommer fra fælleskloakker og under kraftige regnskyl, hvor det rå spildevand er blevet blandet i rørene med store mængder regnvand fra tage og veje.

Udover denne type overløb med regnfortyndet spildevand, findes der en del separate regnvandsudløb, hvor vandet kun består af tag- og overfladevand, og slet ikke er blandet op med spildevand. Denne type udgør hovedparten af de udløb, der finder sted.

Videoen ovenfor på siden forklarer, hvordan og hvorfor overløb finder sted.

Spildevand kommer fra husstande, erhverv og institutioner, og indeholder bl.a. organiske stoffer, næringsstoffer og kemikalierester, samt sundhedsskadelige bakterier og virus.

Oftest er vandet så fortyndet, at der sker ingen eller minimal påvirkning af vandmiljøet eller badevandskvaliteten. Næringsstofferne i fortyndet spildevand fra overløb kan dog være medvirkende til algevækst, især hvis høj sol og varme samtidig gør forholdene optimale. Algevækst kan medføre iltsvind i vandløb og søer når algerne nedbrydes. Tilsvarende kan indholdet af organisk stof i spildevand lægge sig som slam på bunden og forhøje iltforbruget når slammet nedbrydes.

Iltsvind har betydning for liv i søerne, herunder mængden og sammensætningen af fisk. Der kan være flere årsager til iltsvind, og problemet er størst om sommeren, hvor alger på grund af årstidens temperatur- og lysforhold vokser bedst.

I de fleste tilfælde har overløb til badesøer ingen indflydelse på vandkvaliteten. Overløb kan dog indeholde sundhedsskadelige bakterier og virus i mængder, der gør vandet i nærheden af overløbsstedet uegnet eller direkte sundhedsskadeligt at bade i. Alvoren af et overløb i forhold til badevandskvaliteten er i sig selv afhængig af flere forskellige faktorer, f.eks. strømforholdene i vandet på det sted, overløbet sker, og overløb er blot en af mange faktorer som kan være skyld i, at en badesø i perioder ikke egner sig til badning.

Kommunen tager løbende prøver på badesteder, og kan om nødvendigt udstede badeforbud, hvis bestemte grænseværdier bliver overskredet – også hvis overskridelsen skyldes overløb. Især på såkaldt Blå Flag-strande, er der høje krav til både prøvetagning og varsling af badegæster ved overskridelser af grænseværdier.

Du kan læse mere om badevandskvaliteten i Skanderborg Kommune på deres hjemmeside (åbner på ny fane).

Skanderborg Forsyning har omtrent følgende antal udløb og overløb fra kloaksystemet i Skanderborg Kommune:

  • 60 overløb af regnvandsfortyndet spildevand fra fælleskloakker
  • 300 udløb kun til regnvand fra separatkloakerede områder
  • 5 udløb af færdigrenset spildevand fra forsyningens renseanlæg (centralrenseanlægget i Skanderborg og renseanlæggene i Skovby, Gl. Rye, Ry og Hørning.

Alle udløb og overløb sker til søer og vandløb rundt om i kommunen, og er registreret ved deres placering på kommunens GIS-kort, som findes på www.kort.skanderborg.dk Kortet er en optegnelse over alle overløb og udløb i kommunen, og indeholder derfor også de privatejede, som ikke tilhører Skanderborg Forsyning.

Der er store forskelle på overløbsmængderne på de enkelte overløbssteder, idet mængden er afhængig af flere forskellige faktorer, herunder størrelsen på oplandet – dvs. det område, der bidrager med vandet til det pågældende kloaksystem – og ikke mindst ledningskapacitet samt udsving i regnmængder og -intensitet.

Skanderborg Forsyning, som står for rensning af spildevand i Skanderborg Kommune, rensede i 2021 fem mio. kubikmeter spildevand på sine fem renseanlæg. Renseanlæggene renser i de fleste tilfælde alt spildevand, som det er hensigten. Ifølge Miljøstyrelsen, som er den nationale myndighed på spildevandsområdet, bestod 96 procent af alle udledninger på landsplan i 2018 af færdigrenset spildevand eller regnvand fra tage og veje mm. Kun fire procent af udledningerne var i form af overløb fra fælleskloakker af spildevand fortyndet med regnvand.

Overløb er en sikkerhedsforanstaltning på de kloakrør, der både håndterer regnvand og spildevand, idet de har til formål at forhindre, at regnfortyndet spildevand presser sig op igennem kloakdæksler eller op i kældre, hvor det vil udgøre en sundhedsrisiko for mennesker og kan forårsage materielle skader.

Som forsyning er vi selvfølgelig bevidste om den belastning, overløb påfører vandmiljøet. Derfor har vi også igangsat flere indsatser for at komme overløbsproblematikken til livs, f.eks. separatkloakering, hvor regnvand og spildevand adskilles og kloakkerne derved skånes for den overbelastning, der medfører overløb af regnfortyndet spildevand.

Skanderborg Forsyning og Skanderborg kommune etablerer således heller ikke nye kloaksystemer, hvor regnvand og spildevand løber sammen - altså kloaksystemer, der kan ske spildevandsoverløb fra – og vi arbejder løbende på at separere de eksisterende fællessystemer.

Indsatser

Overløbsbygværker er i sin tid lavet som en sikkerhedsventil på kloaksystemet, så private husstande, virksomheder og institutioner kan komme af med deres spildevand under hensigtsmæssige, kontrollerede forhold, også når der er pres på systemet. Hvis man lukker overløb, risikerer man tilbageløb og oversvømmelse med spildevand både inden- og udendørs, når det regner meget. Derfor har kommune og forsyning valgt, at udfordringen bedst løses ved at adskille regnvand og spildevand med separatkloakering. Dette er allerede gennemført flere steder, og arbejdet er fortsat i fuld gang flere steder i kommunen.

For helt at undgå overløb som indeholder spildevand, er den mest hensigtsmæssige løsning at separere samtlige kloakledninger. I tætbebyggede byer som Skanderborg er det både omstændigt og dyrt at udskifte alle fælleskloakker med separate, og samtidig kan der være specielle hensyn at tage pga. beskyttede naturområder, fredninger og lignende, som besværliggør arbejdet. I tillæg hertil kan der være både bæredygtige og samfundsøkonomiske ulemper ved at udskifte velfungerende fællessystemer med separatkloakerede. Langt størstedelen af kloakkerne i Skanderborg Kommune er dog separerede, og mængden af separeret kloakledning er fortsat stigende i takt, med at flere separatkloakeringsprojekter fuldføres. Selv i separerede kloakker kan der dog forekomme fejlkoblinger, som medfører at spildevand havner i regnvandsledningen og løber med ud i naturen, ligesom spildevandsledningen tilsvarende kan belastes af uvedkommende regnvand.

Det skal desuden nævnes, at klimaforandringerne betyder stadig mere og kraftigere regn. Samtidig vokser befolkningen i byområderne, og byudvikling gør byerne tættere i sig selv. Disse faktorer er alle med til at øge risikoen for overløb. Nye kloakledninger bliver som udgangspunkt planlagt til at holde i 75 år, og selvom man prøver, er det ikke muligt at forudsige nedbørsmængderne med sikkerhed så langt ud i fremtiden.

Overløb er en fælles problemstilling for alle spildevandsselskaber. Derfor samarbejdes der i relevante faglige fora på nationalt plan for at finde de bedste løsninger – dem, som gavner vandmiljøet og samtidig er økonomisk mulige at gennemføre.

I Skanderborg Forsyning planlægger vi hele tiden anlægsprojekter, hvor nye kloakker anlægges eller gamle renoveres, og her arbejder man med at prioritere netop de anlægsprojekter, der gør mest gavn for vandmiljø og borgere.

En vigtig del af vores arbejde som forsyning er at implementere tiltag, som minimerer belastningen af det vandmiljø, som har stor værdi for livet i Skanderborg Kommune. Dette omfatter især arbejdet med at nedbringe antallet af overløb.

Den mest effektive indsats i kampen mod overløb er separatkloakering, hvor gammel fælleskloak med både spildevand og regnvand udskiftes med to separate rør – et til spildevand og et til regn- og overfladevand. I Skanderborg Kommune er størstedelen af den samlede ledningslængde separatkloakeret.

I tillæg hertil planlægger Skanderborg Forsyning nye kloakeringsprojekter efter, hvor de vil give den største miljømæssige gevinst. Prioriteringen sker ud fra en helhedsvurdering, der tager højde for bl.a. kloaksystemets tilstand, sårbarheden i det omkringliggende vandmiljø og den reelle belastning heraf fra overløb.

Nedenfor set en række eksempler på aktuelle eller nyligt afsluttede kloakeringsprojekter, der er udvalgt efter, at overløb reduceres:

Separatkloakeringen af Stjær. Stjær er udvalgt bl.a. for at beskytte det nærliggende beskyttede naturområde Tåstrup Mose og Tåstrup Sø.

Klimaprojektet Skanderupbækken, som skaber nye rekreative områder i Skanderborg by og samtidig forebygger klimarelaterede oversvømmelser i fremtiden. Vejene i bækkens opland separatkloakeres sideløbende, hvilket vil reducere overløbene til Skanderborg Sø.

Vestergade og Morten Børup-området er blevet separatkloakeret i 2019-2022, hvilket drastisk har nedbragt overløbsmængden til Lillesø, idet overløbsbygværket har kunnet nedlægges.

Separatkloakeringen af Voerladegård, afsluttet i 2021. Dette har medført en væsentlig reduktion af overløb til Dørup Bæk, som løber til det beskyttede naturområde i Mossø.

Anlægsarbejdet i Låsby, som forløber over flere år, har det overordnede formål at forberede vandafledningen i Låsby, så byen er klædt på til fremtidens regnskyl og den forventede befolkningstilvækst. Arbejdet omfatter både separatkloakering, etableringen af et regnvandsbassin samt omstrukturering af spildevandshåndteringen, der nu ledes til Skovby Renseanlæg.

Vi har installeret flowmålere og anden overløbsovervågning på en række af vores overløb for at sikre et godt datagrundlag for vores arbejde, idet det skaber viden om, hvor vi kan sætte ind med størst effekt.

Skanderborg Kommune er desuden ved at udarbejde en ny spildevandsplan for de kommende år, og her samarbejder kommunen tæt med Skanderborg Forsyning om at tilvejebringe et sikkert grundlag, så spildevandsplanens indsatser, også mod overløb, bliver planlagt til at foregå de rigtige steder.

Udover at skabe grundlaget for spildevandsplanlægningen, bliver data om overløb desuden – som det er lovpligtigt – indberettet årligt til Miljøstyrelsens PULS-database, der hjælper forsyninger og kommuner med at få overblik over overløb og udviklingen i deres belastning af omkringliggende natur, og samtidig hjælper miljøstyrelsen med planlægning af forvaltning og beskyttelse ift. overfladevand og grundvand. Indberetning til databasen er kommunens ansvar, men foregår i tæt samarbejde med Skanderborg Forsyning.   

Skanderborg Kommune og Skanderborg Forsyning deltager derudover i tværgående faglige fora på området, hvor nye løsninger bliver udvekslet og udviklet i samarbejde med andre kommuner og forsyninger. 

Udledningstilladelser

Der er på intet tidspunkt opført overløbsbygværker uden myndighedstilladelse, og alle udledninger inkl. overløb er således lovlige i den forstand, at der ved etableringen har foreligget de fornødne tilladelser.

Skanderborg Forsyning deler imidlertid den problemstilling med en række andre forsyninger, at gamle udledningstilladelser er bortkommet som følge af nedlæggelsen af amterne og kommunesammenlægningen. I begyndelsen af 2021 indskærpede miljøministeren derfor i et hyrdebrev til alle kommuner, at der skulle foreligge gældende udledningstilladelser for alle overløbsbygværker og regnbetingede udløb.

Arbejdet med at fremskaffe udledningstilladelserne har man historisk ikke prioriteret højt, idet udledningerne har været beskrevet tilstrækkeligt i gældende spildevandsplaner. En fælles opnået viden om overløbsproblematikken har samtidig betydet, at Skanderborg Kommune og Skanderborg Forsyning hele tiden har haft et godt samarbejde omkring problemstillingen. Forsyning og kommune er fortsat godt i gang med arbejdet og har tilmed øget tempoet ved at afsætte flere ressourcer.

Det er et krav, at der skal foreligge udledningstilladelser for alle udløb, herunder overløb, ligesom alle udløb skal fremgå af kommunens spildevandsplan, med oplysninger om bl.a. beregnede overløbsmængder, samt af den fællesoffentlige database PULS.

Kommunerne er tilladelsesmyndighed for udledninger, og Skanderborg Kommune står derfor for udstedelsen af tilladelserne til Skanderborg Spildevand A/S (under Skanderborg Forsyning) til at udlede spilde- og overfladevand, herunder ved overløb. Kommunen fastsætter i den forbindelse en grænse for, hvor meget hvert enkelt udledningspunkt må udlede hvert år, og den fastsatte mængde vil fremgå af udledningstilladelsen, sammen med andre kriterier.

Udledningstilladelser skal gives under hensyntagen til vandmiljøet, ligesom der må ikke gives en udledningstilladelse, som hindrer opfyldelse af et vandområdes miljømål. Opfyldelse kan sikres ved at stille en række vilkår i udledningstilladelsen.

Kommunerne er forpligtede til årligt at indberette tal for de udledninger, der finder sted, til databasen PULS.  I samme database skal kommunerne indlægge de vilkår og betingelser, som de har angivet i de udledningstilladelser, de har udstedt.

Miljøstyrelsen er tilsynsmyndighed, og fører således tilsyn med spildevandsselskabernes udledninger ud fra de indberettede data i PULS.

Det skal understreges, at udledningstilladelsen i sig selv ikke giver færre overløb eller påvirker miljøbelastningen, idet de ikke har indflydelse på det pågående arbejde med at nedbringe antallet af overløb.

Der er på intet tidspunkt opført overløbsbygværker uden myndighedstilladelse, og alle udledninger inkl. overløb er således lovlige i den forstand, at der ved etableringen har foreligget de fornødne tilladelser. Disse tilladelser har det siden været problematisk at fremskaffe som følge kommunesammenlægningerne og amternes nedlæggelse.

For at skabe et godt datagrundlag for arbejdet og samtidig sikre sammenhæng med Skanderborg Kommunes kommende spildevandsplan, er arbejdet med tilladelserne mere omstændigt end som så. Det er vigtigt for både Skanderborg Kommune og Skanderborg Forsyning, at arbejdet med lovliggørelse af tilladelserne sker på et godt og retvisende datagrundlag, så tilladelserne er baseret på reelle forhold omkring udløbene. Udledningstilladelserne er nemlig først og fremmest til for at sikre, at der ikke bliver udledt skadelige mængder spildevand til sårbart vandmiljø, og derfor er det vigtigt, at man har nøje indsamlet viden om og data på, hvor dette udgør et problem.

Samtidig er indsatsen et spørgsmål om prioritering af ressourcer, dvs. de administrative medarbejdere, der skal bruge tid på arbejdet. Skanderborg Kommune og Skanderborg Forsyning har heldigvis et godt og tæt samarbejde om spildevandsprojekter og -planer, og begge med det mål for øje, at vandmiljøet belastes mindst muligt af kommunens spildevand. Udledningerne har tidligere været beskrevet i gældende spildevandsplaner ud fra eksisterende viden, og det er denne viden, man i fællesskab er ved at udbygge yderligere. Således får man løbende bedre styr på udledningerne og kan bedre sætte ind de steder, hvor der er mest gevinst at hente for vandmiljøet.

For at tilegne sig bedre viden om miljøbelastningen og mulighederne for at reducere den, har Skanderborg Forsyning opsat flowmålere på udvalgte overløb. Derudover udarbejdes der matematiske modeller, som anvendes til beregning af vandmængderne der strømmer igennem kloaksystemet, herunder til overløbsbygværkerne. Sidst og ikke mindst deltager både forsyning og kommune løbende i tværgående, faglige fora om overløbsproblematikken.

Arbejdet sker i tæt samarbejde mellem kommune og forsyning i dialog med Miljøstyrelsen, som er øverste myndighed på området. Styrelsen gjorde opmærksom på problemet med tilladelserne i december 2019, og herefter udarbejdede kommune og forsyning en fælles handlingsplan, hvor man gjorde rede for, hvordan opgaven prioriteres. Planen er godkendt af Miljøstyrelsen.

I handlingsplanen anslår vi, at vi kan være færdige med at fremskaffe eller genansøge om tilladelserne senest i 2025. Allerede i år forventes det, at vi når i mål med en anselig del af udledningstilladelserne.