Gå til indhold

Priser for privat vandforbrug

Du betaler både for det vand du bruger, og for at få renset vandet, når du er færdig med det. Her på siden finder du vores takster - den pris du betaler for at få rent vand fra hanen og for at få renset dit spildevand.

Skanderborg Forsyning står for spildevandsrensningen i hele Skanderborg Kommune og leverer drikkevand til forbrugere i Skanderborg, Vrold, Stilling, Voerladegård, Gram og Herskind-Skivholme-området.

Alle husstande og virksomheder i kommunen betaler derfor Skanderborg Forsyning for at rense spildevandet. Hvis du også får dit drikkevand fra Skanderborg Forsyning, betaler du både for drikkevand og spildevand. 

Skanderborg Forsynings takster gælder for et år ad gangen. Det kommende års takster bliver besluttet af byrådet i Skanderborg Kommune hvert år i december. 

De aktuelle priser finder du i figuren og i linket til takstbladet her på siden. 

Prisen, du betaler for dit drikkevand og din spildevandsafledning er sammensat af forskellige afgifter og bidrag.
Drikkevandsprisen dækker både den reelle kostpris for at pumpe vandet op, behandle det og sende det ud til dig, udvikling og vedligehold af vandværker og vandledninger, samt beskyttelsen af drikkevandet.
Spildevandsprisen går til at vedligeholde og udvikle kloaksystemet i Skanderborg Kommune - udover selvfølgelig at rense spildevandet, inden det ledes tilbage til vandmiljøet. Du betaler spildevandstakst efter den mængde drikkevand, du forbruger. Hvis du vil spare på din spildevandsregning, skal du altså gøre det ved at bruge mindre vand.

Priserne du ser herunder er inklusive moms. Betegnelsen "m3" betyder kubikmeter, og svarer til 1000 liter. Får du dit vand fra et af kommunens private vandværker, kan du få drikkevandsprisen oplyst hos dem. Skanderborg Forsyning får oplysningerne om dit drikkevandsforbrug fra private vandværker for at kunne udregne, hvad du skal betale for spildevand. 

 Skemaoversigt over priserne for vand i 2022