Hvert år kører Skanderborg Forsyning godt 300 kubikmeter okkerslam fra fem vandværker til deponi. Det er dyrt og kræver mange ressourcer. Så kunne man ikke bruge det okkerholdige overskudsprodukt fra drikkevandsproduktionen lidt smartere? Jo, siger maskinmester Kim Thørring Thomassen fra Hørning. Man kan bruge det til at fjerne giftig gas.
Potentiale i genanvendelse
I et bachelorprojekt har Kim Thørring Thomassen i samarbejde med sin medstuderende Christian Hvolby undersøgt potentialet i at anvende okkerslam, som er et spildprodukt fra vandværker, til at reducere forekomsten af giftig svovlbrintegas i spildevandstrykledninger.
Svovlbrinte er en gas, der i små koncentrationer lugter af rådne æg, og som i store koncentrationer er lugtfri og dødelig. I dag håndterer man typisk gassen i spildevandsledningerne ved at tilsætte jernklorid.
- Forsøget viser, at okkerslam under de rette omstændigheder kan erstatte jernklorid som effektiv svovlbrintebekæmper. Det er ikke uden udfordringer, men der er helt klart et potentiale i at genanvende okkerslam i spildevandshåndteringen, siger Kim Thørring Thomassen, der har testet effekten af okkerslam i spildevandsledninger to steder i Skanderborg Kommune – på en mindre ledning i Javngyde og en større i Låsby.
Kræver store mængder
En af udfordringerne med at anvende okkerslam som svovlbrintebekæmper er, at man skal bruge store mængder for at opnå den ønskede effekt.
For eksempel viste forsøget i Låsby, at okkerslam kan halvere frigivelsen af svovlbrinte til luften, men at det ville kræve mellem 700 og 1000 liter slam om dagen at opnå den effekt.
- Det er ikke realistisk. Men på en mindre ledning som den i Javngyde, er der et reelt potentiale. Hvor en tank med 1000 liter okkerslam kun ville holde én dag i Låsby, ville den kunne vare mellem 14 og 21 dage i Javngyde, forklarer Kim Thørring Thomassen.
Analyse og omrøring er nødvendig
Inden man kan anvende okkerslam til svovlbrintebekæmpelse, er det vigtigt at få foretaget en analyse af produktet for at sikre, at slammet ikke indeholder arsen eller andre tungmetaller.
Samtidig skal man – for at beregne hvor meget okkerslam, der skal doseres – kende både slammets tørstofindhold og jernindhold.
Da okkerslam har tendens til at bundfælde, er det desuden vigtigt med omrøring i tanken, fortæller Kim Thørring Thomassen, der i sine forsøg prøvede med både konstant omrøring og med omrøring i intervaller.
- Det kan sagtens fungere med omrøring i intervaller, og med en længere forsøgsperiode kan man bestemme, hvor lange intervallerne skal være for at undgå bundfældning og samtidig ikke bruge mere strøm end nødvendigt, siger han.
Skal okkerslammet benyttes året rundt, bliver man desuden nødt til at frostsikre det i vinterperioden.
Lokale forsøg giver nye perspektiver
På Skanderborg Forsyning har chef for drift og projekter på renseanlæg, Kristian A. H. Larsen, fulgt forsøgene med stor interesse.
- Forsøget er spændende, fordi det gør et affaldsproblem til et hjælpemiddel. Det understøtter vores ambition i Skanderborg Forsyning om bæredygtig drift, og det erstatter en kemisk tilsætning, som ellers er nødvendig i dag. Det, vi har set, giver nye, spændende perspektiver på vores arbejde, og der er grundlag for at prøve processerne af i større skala, siger Kristian A. H. Larsen.
Ifølge vandselskabernes brancheorganisation DANVA, peger internationale undersøgelser også på, at anvendelse af okkerslam i spildevandsanlæg er interessant. Okkerslam har desuden været brugt i biogasanlæg i en del år.