Gå til indhold
Planlagt afbrydelse

Kære vandforbruger, Vi er nødt til at lukke for vandforsyningen i området omkring Danmarksvej torsdag d. 21. oktober kl. 09:00, fordi vi reparerer forsyningsnettet. Vi forventer, at vandforsyningen er normal igen kl. 11:00. Vi beklager ulejligheden. Med venlig hilsen Skanderborg Forsyning

Et valg, der har betydning for dig og din hverdag

Hos Skanderborg Forsyning løser vi nogle vigtige samfundsopgaver, der har betydning for dig og din hverdag. Vi sørger for, at du altid har rent drikkevand, og vi renser dit spildevand, så vores søer og det lokale vandmiljø er sundt og sikkert. Samtidig arbejder vi hele tiden på at forbedre kloaknettet i kommunen og separatkloakere regnvand og spildevand, så vi undgår overløb af spildevand, når det regner rigtig meget.

Skanderborg Kommune, som udgør forsyningsområdet, er i vækst med mange nye borgere og virksomheder, og sammen med klimaudfordringer, høje miljøkrav og skarpt fokus på grøn omstilling sætter det store krav til Forsyningens strategiske udvikling, den langsigtede planlægning og den daglige opgaveløsning.

Forbrugervalget 2021 er din chance for at få medindflydelse, når Skanderborg Forsyning bevæger sig ind i en ny strategiperiode, hvor der både står klima, lokal værdiskabelse, centralisering af renseanlæggene og store investeringer på dagsordenen.

De forbrugerrepræsentanter, som du vælger ind i bestyrelsen, bliver dit talerør og din chance for medindflydelse. Vi har 10 stærke kandidater, som alle brænder for at blive din forbrugerrepræsentant, så glem ikke at stemme på den kandidat, som skal repræsentere dig og dit vand de næste fire år.

Du kan stemme fra d. 12. oktober til og med d. 26. oktober kl. 12.00, hvis du aftager vand- og/eller spildevandsforsyningsydelser til eget forbrug fra Skanderborg Forsyning.

Du kan finde meget mere information om valget, kandidaterne og afgive din stemme på vores hjemmeside:

www.skanderborgforsyning.dk/forbrugervalg.

Valget er dit!