Rent vand er en vigtig ressource og det bidrager til den værdi, hvis du tænker over hvordan du bruger rent vand i dagligdagen.
Skanderborg Forsyning leverer rent vand til over 6300 forbrugere og håndterer spildevand for alle husstande i kommunen. Spildevandstaksten følger vandforbruget og du sparer derfor både på udgifter til drikkevand og spildevand, hvis du sparer på vandforbruget.
Vi har samlet nogle gode vandspareråd her og du kan finde flere på vandetsvej.dk, som samler viden om vand fra en række store forsyningsselskaber i Danmark.
Hold øje med dit vandforbrug
Vi anbefaler at du holder løbende øje med dit vandforbrug. Så får du overblik over hvor meget du bruger og kan opdage evt. lækager før de går ud over din vandregning. Hvis du har en fjernaflæst måler kan du følge dit forbrug på selvbetjeningsløsningen MinForsyning eller aflæse måleren og notere tallet ned én gang om ugen eller et andet fast interval.