Gå til indhold

Skanderupbækken

På baggrund af de stadigt tiltagende regnmængder har Skanderborg Byråd, i Klimatilpasningsplanen og den tilhørende Indsatsplan, udpeget 16 indsatsområder, der skal klimasikres i Skanderborg Kommune. Et af de udpegede områder er langs Skanderupbækken.

Det indledende arbejde

Til at begynde med måler vi Skanderupbækkens åløb op, så vandløbets kapacitet kan beregnes og andre mulige tiltag kan blive vurderet. Derudover skal alle tilløb registreres, hvilket foregår ved, at Landinspektørfirmaet Geopartner Landinspektører A/S går igennem vandløbet og registrerer alle relevante forhold omkring afstrømningen.

Arbejdet med opmålingen starter vi med i begyndelsen af januar 2018 frem til medio februar 2018. 

Herefter begynder vi at planlægge og projektere den videre indsats.

Hold dig opdateret her

Vi holder siden her løbende opdateret, så du kan holde dig opdateret om, hvad der kommer til at ske. 

Ved spørgsmål kontakt venligst projektleder, Torsten  Schriver Niewald, via nedenstående kontaktoplysninger.

  • Torsten Schriver Niewald
    Konstruktør

    Tlf. 87 93 93 60

    Mail: tsn@skanderborgforsyning.dk