Gå til indhold

Låsby Hovedgade – fra Kirkevej til Gl. Silkeborgvej

Skanderborg Kommune og Skanderborg Forsyning udfører i fællesskab et klimaprojekt, der fremover skal håndtere regnmængderne fra området ved Hovedgaden i Låsby. Sideløbende udfører Skanderborg Forsyning separatkloakering i Hovedgaden.

Projektet deles op i 2 etaper.

1. etape er fra Kirkevej til Gl. Silkeborgvej, og arbejdet her forventes udført i perioden august 2017 til februar 2018.
2. etape udføres efterfølgende og sker fra Sorringvej til Kirkevej.

Der vil komme nærmere information inden projektet starter op.

Hvad skal der ske?

Under projektet bliver Hovedgaden gravet op, da der skal lægges nye rør under vejen, som har kapacitet til at transportere de øgede regnmængder, som fremtiden forventes at bringe.

Hovedgadens vejforløb bliver justeret en smule fra Gl. Silkeborgvej til Sorringvej/Nørregade ved Låsby Kirke, så vejen kan benyttes til at transportere klimavand til vandløbet ved kirken. Ændringerne bliver synlige på Hovedgaden, hvor kantstenene bliver forhøjet, så vandet bliver på vejen. Fortovet vil blive lagt om, og ødelagte fliser bliver udskiftet. Skanderborg Kommune vil på strækninger udskifte med nye fortovsfliser.

Gravearbejde i Låsby Hovedgaden 2017

Kontaktperson hos Forsyningen

  • Simon Nielsen Haarbo
    Ingeniør

    Tlf. 87 93 93 60

    Mail: snh@skanderborgforsyning.dk