Juleanden stopper kloakkerne

Vi nærmer os julen med flæskesteg, and og andet fed mad. Fedt-resterne fra julemaden sætter sine spor i kloakker og pumpestationer, således at vi i december måned bruger ekstra meget tid på at spule kloakker og rense pumpestationer. Duften af fedt tiltrækker også rotter.

Hæld derfor aldrig fedt, margarine, madolie o.l. direkte i køkkenvasken. Når fedt nedkøles, størkner det og sætter sig som fedtaflejringer på ind-vendig side af kloakrør som efterhånden vil tilstoppe. Endvidere klumper det sig sammen i både kloakledninger og pumpestationer. Hæld fedt i brugte mælke, juicekartoner el.lign. og bortskaf det med dagrenovationen.

HUSK, fedtet stopper også dine egne kloakledninger!!!