
Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S er etableret fra den 1. januar 2010.
Virksomheden står for drift og anlæg af den tidligere offentlige vandforsyning samt spildevandsforsyningen i Skanderborg Kommune. Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S er 100% ejet af Skanderborg Kommune
Vandforsyningen
Vandforsyningen producerer årligt ca. 1 mio. m3 drikkevand, der leveres til ca. 6000 kunder gennem 226 km hovedledninger og 8 bygværker. Produktionen sker på 5 vandværker, og drikkevand leveres til Skanderborg, Vrold, Stilling, Gram, og Herskind-Skivholme-området. Vandforsyningen har 4 ansatte.
Spildevandsforsyningen
Spildevandsforsyningen behandler årligt ca. 2,4 mio. m3. Herudover afledes regnvand og vejvand. Det sker gennem 176 km fælles kloakledninger og 24 km fælles trykledninger samt 305 km regnvandsledninger, 283 km spildevandsledninger og 58 km trykledninger, 65 bygværker, 291 udløb, 140 større pumpestationer, 22 minipumpestationer, 102 regnvandsbassiner, 7 sparebassiner og i alt 8 renseanlæg i hele Skanderborg Kommune. Spildevandsforsyningen består af ca. 15 ansatte.
Administration består af ca. 12 medarbejdere, herunder en direktør.
LÆS OP
TEKST

