Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig på www.skanderborgforsyning.dk
Ser denne e-mail ikke rigtig ud i dit mailprogram? Klik her »

Døjsøvej 1 · 8660 Skanderborg · Tlf.: 87 93 93 93 · epost@skanderborgforsyning.dk


 

Pressemeddelelse 22. december 2011

 

Vand og spildevand bliver billigere i Skanderborg 

En gennemsnitlig Skanderborgfamilie, som bruger 150 m3 vand om året, kan se frem til at spare 18 pct. på regningen for vand og spildevand i 2012. Det svarer til et fald i udgiften på 1.738 kr. - fra 9.903 kr. til 8.165 kr. inklusiv moms og afgifter. Den grønne afgift på vand stiger markant i forbindelse med den seneste finanslovsaftale. 

Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S har besluttet den markante prisnedsættelse, som blev godkendt i byrådet den 21. december. Prisen pr. m3 på vand og spildevand bliver sat ned, mens den faste afgift for at være tilsluttet sættes op.

De nye priser i 2012, eksklusiv moms og grønne afgifter:

Vand:

    • Fast pris: 902 kr. (2011: 850 kr.)
    • Pris på forbrug: 6,00 kr. pr. m3 (2011: 6,48 kr.)

Spildevand:

    • Fast pris: 311 kr. (2011: 0 kr.)
    • Pris på forbrug: 24,00 kr. pr. m3 (2011: 35,67 kr.)

-Alle forbrugere vil opleve, at udgiften til vand og spildevand falder. Vi har sat den faste del af priserne op, så det bedre afspejler de faste omkostninger for vand og spildevand. Forbrugere med højt forbrug vil herigennem mærke en større reduktion af vand- og spildevandsregningen, end forbrugere med lavt forbrug, siger adm. direktør Jens Bastrup. 

- De nye, lavere priser på forbrug er resultatet af vores arbejde med effektiviseringer, som vi har formuleret i virksomhedens strategi- og forretningsplaner. Men det spiller også ind, at vi i 2011 har fortaget og påbegyndt store, ekstraordinære investeringer i spildevandsanlæg. I 2012 vil vi igen være tilbage i et ”normalt år” for investeringerne. 

Jens Bastrup vil dog ikke love, at der ikke i fremtiden kan komme nye investeringer til, som igen kan sende priserne i vejret. Fra politisk side kan forhold omkring vandplaner, klimaplaner, grundvandsbeskyttelse, badevandspolitik samt spildevandsplanernes gennemførelse i det åbne land påvirke priserne i årene, der kommer. 

Med venlig hilsen 

Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S 

Yderligere information:

Adm. dir. Jens Bastrup: 29 38 28 44.

 

Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S er ansvarlig for vandforsyningen i Skanderborg, Stilling og Herskind-Skivholme og står for kloakken og spildevandsrensningen i Skanderborg Kommune.

       

    Ønsker du ikke længere at modtage nyhedsbreve fra Skanderborg Forsyningsvirksomhed? Afmeld »