Ledningsoplysninger - LER forespørgsler

Alle, der graver med erhvervsmæssigt formål i arealer på land skal forespørge i LER, inden arbejdet påbegyndes. Gravearbejder på privat grund er omfattet af forespørgselspligten med visse undtagelser.

Formål

Formålet med LER er at bringe graveaktører (entreprenører, bygherrer, kloakmestre m.fl.) og ledningsejere i kontakt med hinanden inden der graves, så antallet af graveskader begrænses. Gennem LER kan graveaktører få oplyst, hvem der ejer ledninger i de områder, de planlægger at grave i, og derpå kontakte dem for at få detaljerede ledningsoplysninger, så gravearbejdet kan tilrettelægges efter oplysningerne.

Der er kun adgang til LER via internettet på www.ler.dk.