Gå til indhold

Lavt vandtryk

Vi ejer vandledningerne fra vandværket og frem til din grund, og vi ejer også den vandmåler, der sidder i dit hus. Hvis du mangler tryk på vandet, kan det enten skyldes forkalkninger på dine installationer på din grund og i huset eller det kan skyldes fejl på vandforsyningens ledninger.

Forkalkning i installationer
Hvis der ikke er tryk nok på dit vand, kan det skyldes forkalkninger i dine installationer. Tjek også, om stophanerne ved vandmåleren er helt åbne.
Du kan få en vvs-installatør til at måle dit vandtryk, og det er også vvs-installatøren, der kan hjælpe, hvis der er behov for at udskifte rør og stophaner.

Forkalkning i stikledning
Manglende tryk kan også skyldes en forkalkning af stikledningen, som går mellem vores vandledning og dit hus. Stikledningen er en del af dine installationer, så det er din vvs-installatør, der kan undersøge, om den trænger til at blive skiftet.

Lavt vandtryk i dit område
Hvis manglende tryk på vandet er et generelt problem i dit område, skal du kontakte din vandforsyning. Hvis du er kunde hos Skanderborg Forsyningsvirksomhed, skal du ringe til os tlf. 87 93 93 93.