Gå til indhold

Hvorfor AquaGlobe?

AquaGlobe skal skabe merværdi for virksomheder, uddannelsesinstitutioner, kunder og lokalsamfundet ved at fungere som samlingspunkt for innovation og formidling af viden omkring vand og vandteknologi.

Center for samarbejde

AquaGlobe skal forene forskere, producenter, myndigheder og forsyningsvirksomheder, som sammen kan udvikle, teste og demonstrere nye koncepter.

National vækstmotor

Midtjylland er et kraftcenter i den danske vandbranche og er placeret tæt på forskningsinstitutionerne. AquaGlobe skal styrke partnerne til at blive både en national og internationale vækstmotor på vandområdet.

Internationalt vindue og rekruttering

AquaGlobe bliver et udstillings- og besøgscenter, hvor partnernes kunder kan se de nyeste teknologier i funktion. Samtidig formidler centret viden om og oplevelser med vand og klima til fremtidens medarbejdere i vandteknologibranchen.