Gå til indhold

Hvad er AquaGlobe?

AquaGlobe er et innovations- og udviklingscenter inden for vandområdet.

Skanderborg Forsyningsvirksomhed har sammen med en række andre aktører i vandbranchen taget initiativ til AquaGlobe for at give den danske vandteknologibranche de bedste muligheder for at samle, udvikle og udnytte løsninger og kompetencer.

AquaGlobe skal blandt andet bidrage til at udbrede kendskabet til vandbranchen og dansk vandteknologi, understøtte værdiskabende samarbejder og formidle viden om vand som en livsvigtig ressource i vores dagligdag. Helt centralt er det, at AquaGlobe skal medvirke til at opfylde Vandvision 2015.

Fysisk vil AquaGlobe høre hjemme i nye bygninger og de omkringliggende områder omgivet af vandmiljø hos Skanderborg Forsyningsvirksomhed på Døjsøvej i Skanderborg. Det nye byggeri forventes klar til indvielse inden udgangen af 2017.

Kamstrup er medinitiativtager på AquaGlobe. I en pressemeddelelse fortæller de om fordelene.